Log på Registrer

Log ind til din konto

Brugernavn *
Adgangskode *
Husk mig

Opret en konto

Felter markeret med (*) skal udfyldes.
Navn *
Brugernavn *
Adgangskode *
Bekræft adgangskode *
E-mail *
Bekærft e-mail *
Captcha *

Podieplaceringer en masse i Fredericia

“Tror du, Mathilde opdager det?” spørger Martin, mens han endnu engang kigger på den 100 kr. seddel han vandt i præmie tidligere på dagen i Fredericia. Han er stolt, men har alligevel lidt dårlig samvittighed. Egentlig måtte han nemlig slet ikke have kørt løbet for Mathilde, fordi han tidligere på ugen fik et skud binyrebarkhormon i sin dårlige skulder. “Hun fik endda Christian til at ringe til mig i går,” siger Martin, mens hans endnu engang vender sedlen om: “Jeg tror, jeg får skæld ud!”

11227788 10204404313614587 7616414517192970740 o

“Jeg havde kørt den hurtigste omgangstid til 12-timersløbet i Rold i sidste weekend, hvis jeg havde en lidt bedre teknik,” smiler Lars lidt i klokken middag den samme dag, mens han er ved at gøre sig klar til de fire omgange på den tekniske rute i Hannerup skov ved Fredericia. Få minutter senere kommer han sussende forbi målområdet i front af Herre C-feltet. En halv omgang senere har en Fredericia-rytter dog taget fronten, men Lars er ikke mange sekunder efter.

“Kom nu, Lars” råber Peter alt hvad han kan, da Lars kommer forbi tech-zonen for fjerde og sidste gang. Lars har længe ligget og kæmpet for andenpladsen, og nu har han fået sat sin værste konkurrent lidt af med kun en kvart omgang tilbage af løbet. Det er spændende, og vi skynder os derfor hen til målstregen for at få afgørelsen med. Fredericia-rytteren kommer først over stregen, men et minut senere kommer Lars. Alene og med knyttet hånd.

11423617 10204404357215677 7906479832367253144 o

“Kør!” Tre kvarter senere sendes Herre A-feltet med Peter i blandt de startende afsted på deres seks omgange. De fire kvinder i Dame A rykker derefter hurtigt frem til startstregen og gør sig klar til deres start. To minutter senere fører Maj og Emma det lille felt an op ad startbakken på vej ud på de fem omgange, men Martin ser alligevel mere nervøs end stolt ud. Ruten passer ham nemlig rigtigt godt, og det er han kommet til at tænke højt for et par klubkammerater. Presset passer ham dog ikke, og han vender sig derfor rundt til mig et minut før vores start i Herre B: “Skal vi ikke bytte plads?"905923 10204404374376106 6284309302675944294 o

“Mega godt kørt, Emma” I starten af anden omgang fanger Martin og jeg Emma, der ligger og hygger sig i baghjulet af en Varde-rytter på andenpladsen. Maj er ikke i syne. Martin og jeg lavede en Lars og kom først ind på første omgang, men vi er desværre faldet ned på henholdsvis 3. og 4. pladsen og har netop mistet de to forreste ryttere af syne. Lidt længere nede i Herre B-feltet ligger Nicolai omkring nr. 10.

10945804 10204404376056148 2463677398531279447 o

“Tænk over vægtfordelingen på cyklen!” Martin har travlt med at rette på min svingteknik midtvejs på anden omgang. Vi ligger stadig sammen som nr. 3 og 4, men Martin har åbenbart så meget overskud, at han gerne deler ud af gode råd. Væk er forventningspresset og frygten for skæld ud af Mathilde. I stedet lægger han sig foran mig inden næste sektion med sving. “Nu skal jeg vise dig, hvordan man gør,” siger han og laver et hul til mig allerede i det andet sving.

“Vi skal have hentet ham Martin,” siger jeg forpustet til Maj, da jeg henter hende op ad en bakke lige før tech-zonen på tredje omgang. Martin er stadig i syne, men han trækker stille og roligt fra og mine ben brænder. Meget. Maj er helt suveræn og ligger langt foran sine konkurrenter. Kun uheld kan forhindre hende i at få året første XCO sejr. En omgang senere fanger Nicolai også Maj, mens Martin nu er ude af syne og oppe på andenpladsen.

“Kun 40 sekunder op til Martin,” råber Lars, da jeg kommer gennem tech-zonen for femte og sidste gang. Martin er dog desværre dumpet ned på tredjepladsen igen, mens jeg holder lige med nød og næppe fast i fjerdepladsen med få sekunders margin ned til ham Aarhus-gutten, der styrtede i et ... ja ... sving lige foran Peter og mig kort forinden. Heldigvis kom ingen til skade, og vi er alle på cyklen igen. Peter er dog så chokeret, at han bliver nødt til at udgå kort efter. I mål er Martin treer, jeg holder min fjerdeplads, mens Nicolai bliver 10er.11223975 10204404385816392 5264017574507073171 o

“Du er ti sekunder foran!” På vej op ad bakken til tech-zonen får Emma sat sit angreb ind. Det virker, for hullet til Varde-rytteren øges og andenpladsen er inden for rækkevidde. Samtidigt kommer Maj over målstregen med begge hænder over hovedet som suveræn vinder. Hun bruger dog ikke mange sekunder på at fejre det, før hun stiller sig ned til den sidste bakke op mod mål for at heppe Emma over målstregen. Nogle lange minutter senere dukker Emma op alene og kører over stregen som nr. 2 i Dame A.

11430096 10204404381416282 7804243625691566187 o

“Det er mit største resultat,” medgiver Emma i bilen på vej hjem. Hun sidder på bagsædet og fortæller om, at hun egentlig sad med masser af overskud derude på ruten, men var bange for at angribe for tidligt. Imens sidder Martin på forsædet og beundrer sin 100 kr seddel: “Det var altså sjovt i dag. Godt vi kom afsted!”

Resultater:

Herre A:

Peter Thidemann: DNF

Dame A:

Maj Thomsen: 1

Emma Lyngholm: 2

Herre B:

Martin Søndergaard: 3

Jesper Kjær: 4

Nicolai Rosenkilde: 10

Herre C:

Lars Johnsen: 2

Mere:

http://mtbliga.dk/results/?mylaps=type,event,eventid,1161276